”Vi er stolte af at være blandt Danmarks førende innovative ejendomsudviklere”
Hos NPV A/S er innovation og bæredygtighed en katalysator for alt deres arbejde. I 2019 blev NPV A/S founding member af PropTech Denmark, hvilket er med til at cementere ambitionen om at være en af landets førende og mest innovative ejendomsudviklere.
Teknologi har i stigende grad indflydelse på den måde, vi bor, arbejder og bruger vores fritid – og derfor også på hvordan ejendomme bliver anvendt. Alle virksomheder er i berøring med ejendomme. Enten som deres kerneforretning eller som den base, hvor virksomheden huser sine medarbejdere.
PropTech er en sammentrækning af ordene Property og Technology, som kan sidestilles med ordet FinTech fra den finansielle sektor, der dækker over nye IT-løsninger som MobilePay. I modsætning til finansverdenen så er forholdet i Danmark mellem ejendomsbranchen og IT-verdenen stadig i sin spæde opstartsfase. På trods af dette har vi særligt de senere år set en opadgående vækstkurve, når det kommer til brugen af teknologi i såvel ejendomme som i drift og styring af dem.
Én af de virksomheder som er med til at bidrage til den positive vækstkurve, er NPV A/S, der har tegnet et founding partner medlemskab hos PropTech Denmark. Kim Lang Sørensen, direktør og partner i NPV A/S understreger det faktum, at teknologien udvikler sig med hastige skridt, og at man som organisation hele tiden bør stræbe efter at udvikle sig og holde sig opdateret på tidens tendenser for at imødekomme brugernes ønsker.
”PropTech vil med tiden transformere ejendomsbranchen på mange fronter. Det kommer til at skabe en masse muligheder for os som ejendomsudvikler. Vi stræber efter konstant udvikling og innovative løsninger. Kun på den måde kan vi være konkurrencedygtige og imødekomme vores kunders forskellige behov. Vi er stolte af at være blandt Danmarks førende innovative og bæredygtige ejendomsudviklere, og det skal vi blive ved med at være. Derfor er vi blandt andet medlem af PropTech Denmark,” fortæller Kim Lang.
Foruden medlemskabet hos PropTech Denmark har NPV A/S også tegnet et Premium medlemskab hos Green Building Council Denmark. To medlemskaber der underbygger den retning, som den innovative og bæredygtige ejendomsudvikler arbejder hen imod.
Engholmene Business Center er skræddersyet til brugertilpassede løsninger og fleksibilitet
PropTech kan deles op i tre hovedgrupper – deleøkonomiske løsninger, smart real estate og FinTech-løsninger. Særligt ejendomsinvestorerne er begyndt at få øjnene op for deleøkonomiske løsninger, der blandt andet lægger op til nye måder at bo sammen på – også kaldet co-living. Det gælder også på arbejdspladsen, hvor adgang til indbydende områder med shared communities, fitnessrum, delebiler, kaffe-og juicebar og andre fælles tilbud er i høj kurs.
Det betyder, at hvis man som udlejer har et gammeldags kontorkoncept, på sigt kan få svært ved at fastholde lejerne, da lejerne kan finde faciliteter, som er skræddersyet deres behov andre steder og på den måde spare kvadratmeter og ikke mindst tiltrække de rigtige medarbejdere.
Et af de steder hvor du finder kontorbygninger som tilbyder moderne og fleksible lokaler med shared communities, er hos Engholmene Business Center, som udbyder 35.000 kvadratmeter kontor. Her indrettes lokalerne under hensyntagen til lejerens ønsker og behov samtidig med, at lejerne bliver en del af shared communities, der er områder i bygningen, hvor medarbejderne vil mødes, tænke kreativt og/eller blot opholde sig for at tanke energi. Desuden gør bygningernes fleksibilitet det oplagt, at kvadratmeterne bliver brugt af en bred vifte af forskellige virksomheder. Lige fra start-ups, til scale-ups til store koncerner.
”Engholmene Business Center er et erhvervsområde, hvor fleksibilitet og udvikling er tænkt ind som en hjørnesten. Konceptualiseringen bevirker, at virksomhederne har mulighed for at udvikle sig fra start-up til en scale-up-virksomhed, da de blot kan flytte til nogle større lokaler i selv samme område,” fortæller Kim Lang.
Foruden lokaler i alle størrelser tilbyder Engholmene Business Center fælles personalerestaurant, som serverer gourmetmad i hyggelige omgivelser, kaffebar med barista, juicebar, lounge, bade- og omklædningsfaciliteter, egen p-kælder og meget mere. Disse fællesarealer vil komme til at ligge i stueetagen og på 1. sal.