FAKTA OM ENGHOLMENE
Engholmene er beliggende i området ‘Enghave Brygge’, som er det sidste område langs Københavns Havn på Sjællandssiden og fuldender den byudvikling havnen har gennemgået de seneste 15 år.
Enghave Brygge består af 10 nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme ca. 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser. Engholmene udgøres af de 6 nordligste og mest citynære af de 10 nye øer.
Den første af Engholmenes 6 boligøer, Kærholm, strækker dig 65 meter ud i havnen og rummer i alt 192 nye boliger. Myrholm er den anden boligø og er beliggende syd for Kærholm. Myrholm rummer i alt 214 nye boliger i mange forskellige størrelser og prisniveauer – her er der plads til alle og hele familien.
Området forventes at være fuldt udbygget indenfor 8-10 år og vil udover de mange nye boliger også indeholde en metro station, dagligvarer butikker, daginstitutioner, restauranter samt caféer.