Gør hjemmet klar til de kolde måneder: Seks items der bringer hyggen indenfor

De kortere og koldere dage, der følger med vinteren, gør det ekstra tiltalende at blive indenfor i din lejlighed i Engholmene. Når vi samles indenfor, er det dejligt at have fyldt sit hjem med skønne tæpper, varmende lys og andet, der gør din bolig klar til vinterhiet.

Kalenderen skriver december, og julen er officielt i gang. Men med december følger også mørkere tider og en kulde, der nogle dage kan skære ind til benet – og på de dage er det rarest at blive indenfor med lidt julegodter og en god bog. Men for at det kan blive rigtig lunt og rart, skal dit hjem selvfølgelig også være indrettet med items, der gør noget godt for dig og din bolig. Vi har fundet seks produkter, der skruer op for hyggen i dit hjem:

KOMFORT DER LYSER I MØRKET
Gem dig fra vinterens bidende kulde i denne smukke sofa, der giver dig et blødt og komfortabelt opholdssted, når du skal nyde en varm kop kaffe og en spændende bog. Den fine farve lyser din lejlighed op, så den ikke drukner i vinterens mørke.
HAY Silhouette Sofa i farven Coda 100 – kan lige nu købes på for designdelicatessen.dk 15.957 kroner.

PAK DIG IND
Hold varmen med denne fantastiske Crinkle plaid fra HAY, der er lavet i den lækreste kvalitet. Plaiden er blød og varmer uden at være for tung, og som navnet antyder, har den en smuk, krøllet struktur. Den findes i flere farver, men her i Engholmene har vi især forelsket os i Light blue. HAY Crinkle Plaid i farven Light Blue – kan købes på moods.dk for 699 kroner.

FIND ANDERLEDES OPBEVARING
Nogle gange kræver indretningen, at du går kreative veje for at finde lige de items, du har brug for til dit hjem. Denne rustikke trækasse kan bruges til at opbevare bløde puder og varmende plaider. Kassen er fundet på hjemmesiden Dansk Krukkeservice – en side, der sælger diverse ting til haven og opbevaring af blomster. Høj trækasse, Old Look – kan købes på krukkeshop.dk for den nette sum af 129 kroner.

ET PIFT AF ROMANTIK TIL KAFFEN
Ingen vinter er helt fuldendt uden varme drikke. Når kulden omringer os, har vi brug for te, kaffe eller kakao til at varme kroppen. Denne stilfulde termokande fra Nordal emmer af romantik med sin fine rosa farve og designet i fransk vintagestil. Termokanden kan rumme 1 liter, så der er god plads til din yndlingsdrik. Nordal termokande i rosa – kan købes på nordal.dk for 139 kroner.

SKAB BEHAGELIG STEMNING MED LYSENDE HYGGESPREDERE
Levende lys i mørket skaber en stemning, der sætter en god ramme for nogle hyggelige timer i hinandens selskab. Dette lys fra svenske L:A Bruket er fremstillet af organisk soya og dufter dejligt af grapefrugt. Citrusduften har en forfriskende og energigivende effekt, der kan være god for din krop, når det svindende lys i den mørke vintertid gør dig lidt træt. L:A Bruket Grapefruit – kan købes op luxoliving.dk for 369 kroner.

FORKÆL DIN KROP FRA TOP TIL TÅ
Skøn forkælelse findes i et dejligt bad. Men når du har slappet af under de varmende stråler, kan det være ødelæggende for den ro, du har fået i kroppen, at træde ud på de kolde fliser. Forkæl dine fødder med denne bløde bademåtte fra Zone. Bademåtten er i luksus kvalitet og vil uden tvivl klæde dit gulv og omfavne dine fødder, så de holder varmen i den kolde tid. Zone Classic Bademåtte i Rose – kan købes på zonedenmark.dk for 179 kroner.


Alle rettigheder til billeder, tekster og video tilhører NPV A/S - og må ikke anvendes uden forudgående tilladelse fra NPV A/S. Copyright © NPV A/S 2011 - 2019