Engholmene er populære: 100 solgte lejligheder på tre måneder


Det har været en travl sensommer for NPV A/S, der er ejendomsudvikler på Engholmene. Boligsalget er gået forrygende, ikke mindst set i lyset af de mørke skyer, der samlede sig over boligmarkedet, da COVID-19 ramte i marts og lukkede landet ned.

Siden hen har de dystre forventninger fortonet sig og er blevet afløst af en langt mere positiv virkelighed, der kan aflæses direkte i salgstallene.

Boligsalget er steget støt hen over sommeren

Udvalget af boliger på Engholmene spænder bredt. Fra eksklusive penthouseboliger og byhuse, til funktionelle lejligheder med 2-4 værelser og rummelige altaner. De seneste tre måneder er der blevet solgt boliger i alle størrelser. Især de dyre penthouseboliger har solgt godt sidst på sommeren. Derudover er der også flyttet beboere ind i stort set samtlige lejeboliger på Engholmene.

”Sensommeren, og særligt september, har vist en støt stigende kurve på salgssiden. Vi har solgt lejligheder for mere end en halv mia. kr., og jeg må blankt indrømme, at det er mere, end hvad vi havde turdet håbe på. Ikke mindst i betragtning af, at COVID-19 nedlukningen i foråret ramte samfundsøkonomien hårdt og selvfølgelig også skabte uro på boligmarkedet,” udtaler Jens Schaumann, adm. direktør hos NPV A/S.

Stor interesse for fremvisning af boliger på Engholmene
Boligsalget fik en brat opbremsning i marts, og krav fra myndighederne betød, at NPV A/S øjeblikkeligt måtte igangsætte nye procedurer ved fremvisning og åbent hus-arrangementer. Alligevel gik der overraskende kort tid, før der atter var stor interesse for at se de indrettede prøveboliger på Engholmene.

”Allerede i foråret og i den tidlige sommer oplevede vi en markant anden virkelighed end det dystre billede, som tegnede sig i foråret. Selvfølgelig var der en kortvarig afmatning i marts, hvor hele landet lukkede ned, og den bredte sig også ind i april, men derefter gik der ikke lang tid, før interessen tog fart igen – og den er kun tiltaget henover sommeren! De seneste tre måneder har vi solgt rundt regnet 100 lejligheder i området,” fortæller Jens Schaumann, adm. direktør hos NPV A/S.

Hverdagslivet er flyttet ind på boligøerne
At der har været godt gang i boligsalget, ses tydeligt på Engholmene. Selvom den sidste håndværker ikke har pakket sammen endnu, er hverdagen flyttet ind. Altaner og tagterrasser er taget i brug og blevet hjemligt indrettet med blomsterkrukker, havemøbler og grill. Christianiacykler, barnevogne og motionister fylder i gadebilledet, hvor folk på vej til arbejde krydser friske morgensvømmere og hundeluftere. Der er heller ingen tvivl om, at de engholmere, der allerede var flyttet ind, da sommervarmen endelig ramte landet i august, har haft stor glæde af beliggenheden tæt ved vandet. Der er noget helt særligt over en sommerblå morgenhimmel, der spejler sig i vandet, eller en kølig aftenbrise på en hed tropenat. Henover sommeren er mange af kanalerne blevet åbnet, så vandet nu kan strømme hele vejen rundt om boligøerne og skabe den maritime stemning, som netop var visionen for Engholmene, da NPV gik i gang med at udvikle området, der snart står færdigt.

De gode nyheder slutter ikke med det flotte boligsalg. På Engholmene kan både de nuværende og kommende beboere også glæde sig over, at byggeriet ikke bare følger planen, men rent faktisk er foran. Som det ser ud nu, vil sidste etape af boligbyggeriet forventeligt stå klart til aflevering 1. juli 2021, hvilket er et halvt år tidligere end oprindelig planlagt.

Her kan du læse mere om, hvordan Engholmene oplevede boligsalget i slipstrømmen af COVID-19: her

I sensommeren blev den dyreste penthousebolig på Engholmene solgt. Det kan du læse mere om: her

Alle rettigheder til billeder, tekster og video tilhører NPV A/S - og må ikke anvendes uden forudgående tilladelse fra NPV A/S. Copyright © NPV A/S 2011 - 2019