Sommerstemning på Engholmene og vand i Canal Grande
Det var en stor dag, da der blev åbnet til Canal Grande på Engholmene. Vandet kan nu strømme frit gennem den brede kanal, der løber som en hovedåre gennem Engholmene. Under den høje blå himmel og sommersolen glitrer vandet, og den maritime stemning, som bliver kendetegnende for Engholmene, folder sig ud.
Det var en stor dag, da der blev åbnet til Canal Grande på Engholmene. Vandet kan nu strømme frit gennem den brede kanal, der løber som en hovedåre gennem Engholmene. Under den høje blå himmel og sommersolen glitrer vandet, og den maritime stemning, som bliver kendetegnende for Engholmene, folder sig ud.
Vandet i kanalerne er svalende på en varm sommerdag
På en varm sommerdag er det tydeligt at mærke, hvor stor betydning vandet i kanalerne omkring Engholmene har. I byen er vi vant til, at solen steger asfalt og fliser glohede, men på Engholmene er det anderledes. Her svaler de mange kanaler på en varm sommerdag, og vandet, som strømmer ind fra Køge Bugt, er forfriskende, fordi det er i bevægelse. Udgravningen af Canal Grande har taget ca. tre uger. I den periode er der blevet kørt 18.000 tons jord væk. Da hver lastbiltur har medtaget ca. 36 tons, svarer det til, at der er blevet kørt ca. 500 ture for at få jorden fra Canal Grande væk. Når Engholmene står helt færdige, vil kanalerne mellem boligøerne samlet set udgøre en længde på ca. én kilometer. På det bredeste sted vil der være ca. 18 meter hen over kanalen og andre steder ca. ni meter. Dybden vil variere mellem to til fem meter. Kærholm er allerede en ø omgivet af vand, og det samme gælder for Myrholm. I de kommende måneder forsætter gravearbejdet, og ifølge planen er der inden årets udgang forbindelse til den sydlige havn.
Sommeroplevelser ved vandet
På Engholmene er du tæt på vandet, og bor man her, er der altid mange muligheder for at nyde vandet. Boligøerne er omgivet af vand til alle sider, og fra samtlige boliger kan man nyde den særlige stemning og udsigt fra egen altan eller terrasse. Der bliver mulighed for at have egen båd liggende ved en af de kommende lystbådepladser på Engholmene og stikke til havs i weekenden med fiskestang eller madkurv. Med kajak eller SUP board kan du ro rundt i de små kanaler eller ind mod byen og Inderhavnen. Du kan også ro gennem slusen med kajak og ud til den smukke natur ved Sydhavnstippen og dæmningen på Amagersiden. I området omkring Engholmene finder du også flere af byens populære havnebade og badezoner, som indbyder til en frisk dukkert på vej hjem fra arbejde eller i weekenden.