Når erhvervslivet i de kommende år flytter ind i Engholmene Business Centers state-of-the-art kontor- og hotelbygninger med navne som Kanalhuset, Fyrtårnet og Rohuset, flytter de også ind i et område, der tidligere har lagt jord til industriens udvikling. Her på den opdæmmede jord ved Kalvebod Brygge har store industrigiganter tidligere været med til at placere Danmark i den industrielle verdenselite.

Vi skal faktisk ikke mere end 100 år tilbage, før industrien begyndte at flytte ind i området omkring Engholmene. Det kan forfatter og foredragsholder Paul-Erik Lind fortælle meget mere om. Som mangeårig beboer i Sydhavnen har han fulgt udviklingen helt frem til det moderne kvarter med både liebhaverboliger og eksklusive erhvervsbyggerier, som i disse år inviterer nye folk til kvarteret.

”Området spiller en vigtig rolle i historien om dengang, Danmark var et industriland. Her ligger H.C. Ørsted Værket, som gennem 30 år husede verdens største dieselmotor, der havde 22.500 hestekræfter, og som faktisk var koblet på elnettet helt frem til 2005. Dieselmotoren blev bygget af det hedengangne Burmeister & Wain, som også stod for bygningen af dieselmotorerne til næsten en tredjedel af verdens oceangående skibe. De var virkelig førende på verdensplan, indtil koreanerne og japanerne fandt ud af at automatisere produktionen,” fortæller Paul-Erik Lind og tilføjer:

”Når man går tur derude i dag, ser vi jo også stadig resterne af de bygninger, som blev opført af store virksomheder som Lemvigh Müller & Munck, der gennem mange år var Danmarks førende importør af stål. Og så må vi ikke glemme ophugningsfirmaet Petersen & Albeck fra 1858, hvis gamle hovedbygning fra 1918 vi stadig ser på Engholmene. Gennem mange år fyldte de området med massive skrotbjerge fra de mange skibe og tidligere DSB-tog, der endte deres dage ved Kalvebod Brygge.”

Petersens & Albecks tidligere hovedbygning er det gamle bindingsværkshus, der i dag ligger som en smuk kontrast til de moderne liebhaverboliger på Sivholm.

Den sorte periode

Et blik på gamle kort viser, at hvis man i begyndelsen af 1900-tallet flyttede til det område, vi i dag kender som Engholmene, ville det kræve en husbåd at bosætte sig her. I takt med at København voksede, blev mere og mere af vandet i havnen dog fyldt op. Langsomt voksede området frem i flere tempi.

”Vi har nogle fantastiske kort fra begyndelsen af 1900-tallet, der er tegnet af illustratoren Franz Šedivý. Han var ekspert i at lave de her panoramaer, hvor man kunne se hele byen oppefra, og hans tegninger holder faktisk meget godt. På en tegning kan man blandt andet se Djævleøen og Tømmergraven, mens DSB’s centralværksted kort derfra er ved at blive bygget. På det kort ser man tydeligt, at der endnu ikke er tænkt tanker om H.C. Ørsted Værket, for hvor det blev bygget i 1920, var der stadig vand blot nogle år før,” forklarer Paul-Erik Lind.

Bevægede man sig uden for Københavns bygrænser og ned mod vandet, kunne man i begyndelsen af 1900-tallet nok mest af alt forvente at blive lidt sort i hovedet. I den periode strakte et kulbælte sig nemlig langs havnefronten, fordi store skibe lastede deres sorte guld af på kajen. Kullet lå herefter i store bjerge og ventede på at blive ført ad kulkraner op til det tidligere gasværk, der var opført, hvor Kødbyen ligger i dag. Af samme årsag blev området kaldt Gasværkshavnen, også mange år efter gasværket lukkede i 1927.

Industrihistorien fødes

Mens kulstøvet stadig hang i luften og farvede cyklister sorte i ansigtet, fik København vokseværk, og vandet ved Engholmene begyndte så småt at blive fyldt op:

”Da man i begyndelsen af 1900-tallet begyndte udgravningerne til en ny underjordisk togbane mellem Østerport og Hovedbanegården, kaldet Boulevardbanen, blev en del af jorden brugt til at fylde op med herude i Tømmergraven. Man kan altså sige, at området ved Engholmene oprindeligt er bygget på jord fra Østerport Station,” fortæller Paul-Erik Lind.

Og de nye landområder blev der snart brug for. I samme periode voksede nemlig københavnernes behov for elektricitet år for år, og byens tre eksisterende elværk havde svært ved at følge med efterspørgslen. Det fik til sidst Københavns Kommune til at opføre Danmarks første store elværk, som stod færdigt i 1920. Ved indvielsen kunne H.C. Ørsted Værket forsyne hele københavnsområdet med lys. Det henviste dermed byens tre gamle elektricitetsværker til blot at være reserveenheder og omformerstationer, som man kan læse på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

Og nu vi er ved H.C. Ørsted Værket, er det værd at nævne, at netop Kulturarvsstyrelsen har udpeget det som nationalt industriminde, fordi det er det første virkelig store elværk i Danmark. Desuden er det repræsentant for det nye energisystem, der afløste dampmaskinerne og blev dominerende under den anden industrialiseringsbølge.

Sidst, men ikke mindst, er H.C. Ørsted Værket, som før skrevet, hjemsted for den dansk fremstillede dieselmotor ’B&W 2000’, der i mere end 30 år var verdens største af sin slags. En dieselmotor, du stadig kan høre brøle. I ny og næ bliver den nemlig startet op til ære for motorfascinerede gæster på industrimuseet DieselHouse, der i dag bor i samme bygning, som H.C. Ørsted Værket lod opføre i 1932 for at kunne huse den store dieselmotor.