Velkommen til Engholmene Business Center
Engholmene Business Center er beliggende i området Enghave Brygge, som er det sidste område langs Københavns Havn, der fuldender den store udvikling, havnen har gennemgået.
Om Engholmene Business Center
Engholmene er et unikt område, hvor boliger, byrum og snart Engholmene Business Center udnytter nærheden til havnen og kanalernes kvalitet til fulde. Dette område repræsenterer banebrydende havneudvikling i storbyen med det formål at skabe byliv i maritime omgivelser. Der er frit udsyn til vandet fra alle steder, og den beroligende lyd af bølger, der skvulper, kan nydes helt inde i de enkelte bygninger. Nærheden byen, større ind-og udfaldsveje samt gåafstand til metro/havnebus gør denne lokation ideel for større, etablerede virksomheder, både danske og internationale.
Området består af seks unikke boligøer, der danner et lille ø-rige i Københavns Sydhavn. Øerne er omgivet af brede kanaler med rent havvand fra havneløbet, og hver ø er helt sin egen. Øerne er elegant forbundet af kajpromenader, der indbyder til ophold flere steder.
Engholmene Business Center består af fire state-of-the-art kontorbygninger: The Lighthouse, The Warehouse, The Boathouse og The Powerhouse. Oplev The Warehouse, eller læs mere om projektet, Engholmene Business Center i sin helhed.
Kom hurtigt af sted med metroen
Engholmene Business Center er med sin placering tæt på Indre By i høj grad forbundet med livet i hovedstaden. Området forbindes med Københavns metro, hvor de nærmeste metrostationer er København H og Enghave Plads. Sydhavnslinjen (M4) med sine 6 metrostationer forventes at stå færdig i 2024 – de nærmeste stationer bliver Enghave Brygge og Havneholmen.
Start arbejdsdagen på vandet
Tænk, hvis man kunne sejle på arbejde – starte og slutte sin dag i en hyggelig båd ovenpå de blidt, skvulpende bølger. De perfekte omgivelser til ro og fred i begge ender af sin arbejdsdag. Som engholmer og erhvervsdrivende er det faktisk muligt. Havnebussens nye stoppested ved Christians Langes Plads på Lyngholm er tilgængelig for alle på Engholmene.