Eftertragtede lejelejligheder på Lyngholm står klar til indflytning

Foråret og sommeren er på vej, og hvem drømmer ikke om at kunne sidde på sin egen altan og nyde sommersolen og den salte brise. Nu er der en helt unik mulighed for at leje en moderne bolig i Københavns nye kanalby, Engholmene, tæt på både byen og vandet, omgivet af lys og luft. De lækre boliger på øen Lyngholm er helt nybyggede, funktionelt indrettede med kvalitetsmaterialer – og lige til at flytte ind i.

Her får du egen altan, et helt nyt køkken og bad
Uanset om du er på udkig efter en lækker toværelses lejlighed eller plads nok til en familie, så er de nyindrettede lejeboliger på Lyngholm en oplagt mulighed for at prøve livet på Engholmene af. Her varierer indretningen fra to- til fireværelses lejlighed og en størrelse på mellem 56 og 126 m2. Fælles for lejlighederne er, at de alle har egen altan og store vinduespartier, som giver et smukt lysindfald og en dejlig udsigt til vandet og kanalerne året rundt. Overalt i lejlighederne er der gulvvarme, højt til loftet, og det tidløse og skandinaviske materialevalg skaber en attraktiv og lys bolig, der er nem at tilpasse og gøre til sin egen. Alle lejligheder har et lyst og åbent køkkenalrum, og de lækre badeværelser er funktionelle og moderne indrettet med fokus på kvalitet og komfort ned til mindste detalje.

Et maritimt byliv ved vandet og tæt på centrum
En lejelejlighed på Lyngholm er en helt unik mulighed for at lære området at kende og opleve livet på Engholmene. Lyngholm er den tredje ø i rækken og udgør – sammen med Kærholm, Myrholm, Sivholm, Nobelholmen og Tangholm – en helt unik bydel, der er vokset frem i København, omgivet af vand, og hvor kanaler og broer giver stedet dets helt særlige maritime karakter og hyggelige stemning. Når Engholmene står helt færdig, vil området blandt andet have to lystbådehavne, hvoraf den ene ligger lige ved siden af Lyngholm. Her vil det maritime liv udfolde sig med små caféer, restauranter og lokale butikker. Placeringen er særdeles attraktiv. Tæt på centrum af København, nær det pulserende Vesterbro og lige ved havnen med alle dens rekreative kvaliteter. Engholmene har desuden en optimal placering i forhold til transport ind og ud af byen. Foruden den kommende metro er der et stort udvalg af busruter til lands og til vands, som forbinder Engholmene med indre by – og resten af København. Udover at Lyngholm har sin egen daginstitution integreret i byggeriet, er området også privilegeret med sin beliggenhed i forhold til udvalget af andre institutioner og skoler. Det er et område i rivende udvikling, og derfor er der også fokus på at skabe de bedste betingelser for områdets beboere.

Bo i et moderne karrébyggeri med fokus på kvalitet og plads til et aktivt udeliv
Det er det anerkendte arkitektfirma Danielsen Architecture, der står bag den smukke københavnerinspirerede byggestil, der kombinerer klassiske elementer inden for karrébyggeri med moderne funktionalitet, æstetik og materialer. Facadernes tekstur skabes af en vekslen mellem smukke brunbrændte tegl, store glaspartier og bruneret aluminium. Byggeriet på Lyngholm består af en u-formet bygning, der åbner sig mod havnekanalen og to fritstående punkthuse i midten. På den måde har man tilgodeset udsigten ud mod den brede kanal og samtidig skabt et spændende og trygt gårdmiljø, der udnytter den unikke placering ved vandet. Med egen altan og et spændende gårdmiljø, der åbner sig ud mod kanalen, og et område, der er rigt på rekreative områder, har man her mulighed for et aktivt udeliv året rundt. Uanset om man er til løb, cykling, sejlads, roning eller lange gåture i naturen, så er mulighederne mange. I områderne omkring Engholmene er der et stort udvalg af havnebade, roklubber og grønne cykelruter. Indenfor en radius af få kilometer findes både kilometervis af naturstier på Amager Fælled og en vild natur med græssende får og alpakaer på Sydhavnstippen. Lejlighederne på Lyngholm er således en helt unik mulighed for at bo centralt i et moderne byggeri, der kombinerer det bedste fra byen med adgang til vand og natur.

Hvis du er interesseret og vil vide mere om de enkelte lejligheder, kan du se plantegning og billeder

Du kan også kontakte Home direkte for personlig eller digital fremvisning. Skriv en mail til 177@home.dk eller ring på 33 33 03 05

Alle rettigheder til billeder, tekster og video tilhører NPV A/S - og må ikke anvendes uden forudgående tilladelse fra NPV A/S. Copyright © NPV A/S 2011 - 2019
Estatetool 3.7.3 - Copyright ©2013-2019 All rights reserved - Estatetool ApS - hello@estatetool.dk