Der bygges bro mellem Myrholm og Lyngholm

Til maj starter opførelsen af den store bro over kanalen mellem Myrholm og Lyngholm, som kommer til at være knudepunkt for trafikken ind og ud af området.

Det skal være let at komme rundt i det nye når Engholmene er færdigudviklet, er planen, at de forskellige holme skal være forbundet med broer og kanaler, som vil give et indtryk af en integreret og sammensmeltet bydel.

Indtil videre har du som beboer på Engholmene måtte benytte de eksisterende stibroer, hvis du har skulle krydse kanalen for at komme fra den ene ø til den anden. Men nu er der godt nyt til dem, der har savnet at kunne gøre netop dette i bil. Til maj vil der blive opført en bro, hvor bilerne kan køre på, som vil bidrage til at højne infrastrukturen øerne imellem.

”Til maj påbegynder vi monteringen af broen mellem Myrholm på byggefelt A og Lyngholm på byggefelt F. Derudover bliver der også bygget en bro mellem Lyngholm og byggefelt I, som er hele erhvervsområdet”, siger Peter Runesten-Petersen, der er projektdirektør hos NPV. På broen mellem Myrholm og Lyngholm vil der kunne køre biler, hvor broen mellem Lyngholm og byggefelt bliver en stibro.

”Med opførelsen kommer man som beboer til at kunne transportere sig fra Lyngholm til Myrholm og over til Kærholm, hvilket i første omgang bliver det trafikale knudepunkt og den primære rute ud af området”, siger Peter Runesten-Petersen.

Kraner i syne
Byggerierne på Engholmene skrider fortsat planmæssigt frem, og i takt med at byggerierne bliver færdiggjort, bliver der også gravet ud til kanalerne.

Til opførelsen af de forskellige broer, vil der blive benyttet en række lastbilkraner, hvilket uomtvisteligt vil fylde i bybilledet. Det vil ikke være muligt at følge med i byggeriet, da udsigtspunkterne er begrænset, i og med selve byggeriet kommer til at foregå inde midt på byggepladsen.

”Når konstrueringen af den store bro står på, vil beboerne i området kun bemærke det ved synet af de kraner, som hejser elementerne til broen ind på byggepladsen. Vi regner med, at broen mellem Myrholm og Lyngholm vil stå færdig inden udgangen af maj”, siger Peter Runesten-Petersen. Stibroerne vil blive opført løbende.

Alle rettigheder til billeder, tekster og video tilhører NPV A/S - og må ikke anvendes uden forudgående tilladelse fra NPV A/S. Copyright © NPV A/S 2011 - 2019